Ugejournal

Følgende er en beskrivelse af de arrangementer, der fandt sted i forbindelse med "Russisk Kulturuge i Aalborg 1998 i perioden 31. oktober til 8. november.

Lørdag d. 31. oktober:

Kulturugen åbnede med en forevisning af filmen "235 millioner" i Biffen. Denne film er ikke en decideret handlingsfilin, men derimod et filmisk strejf gennem Sovjetunionen og dets mange folkeslag titlen "235 millioner" hentyder til Sovjetunionens befoikningstal. Filmen blev lavet i forbindelse med 50 års jubilæet for den russiske revolution, men var gennem mange år gemt væk og blev først sent hentet frem fra filmloftet. Dette kan kun beklages, for filmen er selv med nutidens øjne et begavet, foff~rende og kvikt billedmæssigt trip gennem en spændende verdensdels mange geografiske afkroge og sociale lag.
For Aalborgs filminteresserede var "235 millioner" således et oplagt tilbud, hvilket da også blev bekræftet ved det særdeles pæne antal tilskuere (ca.30 ud af Biffens ca. 50 siddepladser).

Søndag d. 1. november:

Søndagen startede med viceborgmester Edgar Christensens åbning af udstillingen i Husets galleri af grafisk kunst fra Kaliningrad. Den udstillede grafik var af kunstneren Oleg Alekseevich Pjanov, der siden sin barndom har boet i Kaliningrad, og for en stor dels vedkommende henter sin inspiration fra denne egn og dens tyske fortid. Pjanovs grafiske kunst tiltrak sig opmærksomhed fra diverse kunstinteresserede fra Aalborg - herunder kunstnere med specifik interesse i den grafiske kunst. Kulturel inspiration var således et af denne udstillings frugter.
Baggrunden for en udstilling af kunst fra netop Kaliningrad hænger sammen med, at Aalborg kommune har tætte samarbejdsrelationer til denne del af Rusland. En sammenhæng som viceborgmester Edgar Christensen også gjorde gældende under sin flotte ferniseringstale.

Senere på aftenen fortsatte kulturugen med endnu en filmforevisning i form af"Moskva tror ikke på tårer". Denne film er en moderne sovjetisk/russisk klassiker - et filmisk fikspunkt som alle russere har set i biografen og på TV ikke blot én men mange gange siden premieren i 1979. Filmen er en varm men også realistisk skæbnefortælling om tre veninders livsforløb fra ungdommens lethed og muligheder til den modne alders alvor og bestemmelse.
"Moskva tror ikke på tårer" er ikke blot en russisk klassiker, men derimod en film der kan og bør ses af alle ikke-russere. At den ved sin fremkomst blev tildelt en Osaar for "bedste udenlandske film", bekræfter blot dette indtryk. For fremtiden vil den nu også være en klassiker for mange ålborgensere, idet filmen formåede at fylde samtlige sæder i Biffen.

Mandag d. 2. og tirsdag d. 3. november:

Paramon Teatret fra Skt. Petersborg har talrige gange givet prøver på deres fine teaterkunst i Aalborg. I forbindelse med kulturugen var der lejlighed til at stifte bekendtskab med deres stykke "Spurven der ikke kunne synge" - en børneforestilling baseret på et engelsk eventyr. Stykket blev i forbindelse med kulturugen opført fire gange; henholdsvis i Huset, Lindholm Fritidscenter, Trekanten og på Nr. Uttrup skole. Stykket handler om en lille spurv, der endnu ikke helt har flet styr på sine sangtalenter, hvorfor den begiver sig af sted på vandring for at lære at synge. På sin v~ møder spurven forskellige dyr1 der hver især lærer den forskellige facetter af sangkunsten. Al begyndelse er svær, men til sidst lykkes det for spurven at beherske sangens ædle kunst. "Spurven der ikke kunne synge" er opbygget som en musical, baseret på russisk folkemusik med elementer af rock. Stykket spilles af to børn og to voksne, der alle er fra Rusland. Stykkets replikker er dog danske, således at målgruppen - børn i alderen 3-9 år - uden problemer kan lølge med. Og fblgt med blev der. For ikke blot blev de tre forestillinger overværet af ikke mindre end ca. 600 børn plus ledsagende voksne. Paramon Teatret formåede nemlig virkelig at engagere deres små danske tilskuere, der aldeles lod sig rive med af den lille spurvs kvaler og oplevelser. Stor trængsel og alarm var der derfor ved stykkets afslutning, hvor børnene blev inviteret op på scenen for at deltage i den afsluttende sang og dans - ikke en stemme var tavs og ikke et par ben stod stille!

Mandag aften fik de voksne lejlighed til at røre sangstemmerne i Huset, idet Irina Kovalenko& Maaim Pachkov Paramon Teatret) og Minna Dalgaard & Poul Hansen (Mødestedets husorkester) optrådte i fællesskab med russisk og dansk sang og musik. Aftenen var en hyggelig musikalsk oplevelse for det voksne publikum - helt i Mødestedets ånd.

Onsdag d. 4. november:

Kulturugens store højdepunkt var onsdagens sammensatte program, hvor den russiske ambassadør Alexander V. Chepurins deltagelse var den gennemgående tråd. Alexander Chepurin er forholdsvis ny ambassadør i Damnark, og fik ved Dansk-Russisk Forenings indbydelse til kulturugen lejlighed til at aflægge sit første besøg i Aalborg.

Ambassadøren og lølge (kone & datter, førstesekretæren, kulturattachéen, kulturmedarb~jder og tolk) ankom tirsdag, hvor de bla. blev trakteret med typisk dansk frokost i form af et besøg på café "Limpotten".

Onsdagens første store arrangement var rådmand Nils BelIs og ambassadørens åbning af en stor udstilling af moderne russisk kunst i Galleri Inuit. Åbningen blev et kolossalt tilløbsstykke, hvor mange desværre måtte gå igen grundet pladsmangel. Ikke uden grund bekendt~orde galleriejer Kurt Wolfsen, at denne dag var den største i galleriets historie. For ikke blot stod dagen på fornemt besøg og talrige gæster, men den udstillede kunst var tillige af fremragende kvalitet. Kunstnerne var Ruslan Pushkash (f. '63), vitaly Volf(f. '33), Lev Dyakonitsyn (f '31) og Larissa KosiakovL Udvælgelsen af kunstnerne og værkerne var sket i samarbejde mellem Wolfsen og den russiske kulturattaché i Danark.
Som et ekstra kolorit på ferniseringen gav Karaval-kvartetten prøver på deres ekvilibristiske folkemusik (se nedenfor).

Efter ferniseringen i Galleri Inuit vandrede ambassadøren & følge og interesserede over til Aalborg Industri- og Handelskammer, hvor fyrraftensmødet om De politiske økonomiske og handelsmæssige relationer mellem Danmark og Rusland fandt sted. Foruden ambassadøren var der indlæg af tidligere borgmester Kaj Kjær (Kjær afløste direktør og tidligere MF Niels Ahlmann-Ohlsen, der få dage før havde meldt afbud). Kaj Kjær kunne bl& bidrage med sit peeronlige og meget tætte kendskab til Kaliningrad regionen - et kendskab der udspringer af personlige besøg i regionen og det flerårige samarbejde mellem Kaliningrad og AaIborg. An~,assadøren berettede om de historiske bånd mellem Danmark og Rusland baggrwiden for den aktuelle økonomiske krise og om de fremtidige muligheder for handel og samarbejde. Mødet var særdeles godt besøgt af et bredt udsnit af ålborgensere - herunder studerende og erhvervsfolk, hvoraf flere af sidstnævnte havde forespørgsler angående konkrete handelsmæssige problemer som deres virksomheder netop på dette tidspunkt havde besvær med. Ikke alene var fyrraftensmødet et første møde mellem Ruslands ambassadør og interesserede ålborgensere, men mødet blev således også til konkret udbytte for erhvervslivet i Aalborg. Smukkere udbytte kan vel dårligt forestilles!

Thomas Heunicke